Hej,
Fra Thomas Seeberg er modtaget kommunens oplæg til mødet med grundejerforeninger m.fl. den 15.9. Det blev efter det oplyste også anvendt af borgmesteren den 29.9.
Det kan ses ved at klikke på PDF ikonet nedenfor.

Og så anfører Thomas følgende hovedpunkter fra mødet i går aftes den 29.9.10:

“1) Borgmesteren indledte med at fortælle, at den samlede kommunalbestyrelse på et møde dagen i forvejen havde bekræftet, at man var sindet at vedtage en besparelse på kommunens veje på 11.5 mill. fordelt med 9.2 mill. på drift og 2,3 mill. på anlæg.

2) Derefter kom en informationsrunde, der fulgte samme powerpoint-præsentation som i ovenstående link.

3) I de følgende spørgsmålsrunder blev grundejerforeninger som en organisation, der kunne handle på grundejeres vegne stærkt problematiseret/konstateret som en umulighed af store foreninger med Digterparken i spidsen. og undertegnede spurgte direkte, hvor man fandt hjemlen til at henvende sig til grundejerforeninger med denne opgave. Det sidste blev der ikke svaret direkte på, men både Søren Johnsen og OED skiftede mønster og talte om nødvendigheden af at finde forpligtende samarbejder, gerne som vejlav eller, som en deltager foreslog, med alle kommunens veje samlet i et vejlav.OED og SJ bedyrede, at de snakkede med repræsntanter for de 45 kommuner, der for tiden var i gang med den samme øvelse, og man var også villig til at gå ind i et samarbejde med Folketinget for at få smidiggjort et lovgrundlag, eventuelt opstillet som et frikommuneforsøg. Samtidig fortalte man, at kommunen pr. kulance ville afsætte midler til at man i de næste 5 år ville foretage vedligeholdelse af trængende veje og fortovskanter, og at det ville fremgå af de vilkår, som brugerne fik orientering om. Og man lovede, at man ville bistå ved dannelsen af forpligtende samarbejder grundejere imellem.

Min personlige vurdering er, at nu vedtager man besparelsen den 11. oktober, når det samlede budget vedtages. Derefter skal forvaltningen fortsætte med at overveje, hvordan provenuet kommer ind. Mit gæt er, at belysningen klares over ejendomskattebilletten svarende til vandet. Vejvedligeholdelse, snerydning mv.vil ligge i kaos, snakken vil gå frem og tilbage, og hvis ikke lovgrundlaget ændres, kan det ende med frederiksbergtilstande, hvor private grundejere køber en portion asfalt og fylder i eventuelle huller. Snerydningen bliver den første alvorlige prøve.”

Vi modtager meget gerne andres opfattelser af mødets enkeltdele.
Vh
Henrik