Blog Image

Medlemsinfo og -debat

Vil du have skriveadgang?? Så skriv til post@egebjerglund-syd.dk.

Bloggen blev oprettet til handlingsplanen for trafikstøj.
Nu bruges den til mere; det nyeste er om snemaskinen, trafikken i området samt advarsler om indbrud, etc.

Kjeld Guldbrandsen har sendt følgende til BallerupBladet

PRIVATISERING AF VEJE Posted on Tue, October 12, 2010 22:22

Vejskat.

Ballerups borgmester har tidligere sagt “man kan lære meget af Kina”.

Han har lært meget: Styret har altid ret, protester kan ikke tages til følge.

Det eneste han ikke kan praktiserer er politiske domme med fængsel eller eventuel offentlig henrettelse.

Ældre beboere i Ballerup kunne tidligere have en ordning med havepasning og snerydning, den er sparet væk. Nu skal et stort antal pensionister og børnefamilier efter et helt tilfældigt princip selv betale for vejvedligeholdelse og snerydning. Kommunen siger, at hvis vejskatten forhindres eller udskydes af folketinget må man skære på børne-og ældreområdet. Er det ikke helt de samme som man nu vil vejbeskatte?

Kommunen må have et overblik over sammensætningen af befolkningsgrupperne på de 75 km. vej, der ønskes privatiseret.

Kommunen har lovet god vejstandard på veje, der skal privatiseres, hvad koster det, og hvor er det indeholdt i budgetterne? Privatiseringen skal også tinglyses, udgift min.kr.1500,- gange antal private ca.7000 i alt ca.10.500.000,- kr. hvor fremgår det af budgettet?

Hvordan skal vi almindelige borgere organisere en sådan ordning? Borgmesteren blev spurgt på mødet, men kunne kun oplyse, at i hans grundejerforening fungerede det godt. Hans område blev udstykket og bebygget af en gang med de givne forudsætninger om en privat vej.

I andre områder i kommunen findes grundejerforeninger, men de fleste uden vedtægter om administration af veje. Hvis vedtægterne ændres, hvad gør man så med de grundejere hvor kommunen beholder vejen?

Der er også veje hvor beboerne er i 2 eller flere grundejerforeninger.

Kommunen har renoveret rådhuspladsen og nu rådhuset. Så har man ønsker om et projekt i Ballerup midt; det kunne måske vente til bedre tider.
Kjeld Guldbrandsen



Dalsgaard raser over lynindgreb mod vejskat

PRIVATISERING AF VEJE Posted on Tue, October 12, 2010 11:25

Hej,
Ovenstående står på forsiden af BallerupBladet idag, hvori der også er en del artikler og læserbreve.
Bladet kan ses på nettet her

De læserbreve m.v., der ikke er plads til i bladet kan ses her.

Dér kan du i øvrigt læse et indlæg af borgmesteren om den videre proces, der efter min vurdering er i overensstemmelse med forvaltningsloves krav om partshøring. F.eks. vil den enkelte grundejer være part og dermed skulle høres individuelt.

Hvad der ikke er behandlet deri – eller andetsteds jeg har set – er spørgsmålet om hvilket vejstykke den enkelte vil få ansvaret for. Idag har de offentlige veje såkaldte vejlitra, hvilket private veje ikke kan have; så skal der matrikulering til. Hvis jeg f.eks. skal være ansvarlig, må jeg have krav på en præcis afgrænsning af, hvad jeg er ansvarlig for.

Vh
Henrik