Hej,
Fra Anne Reinert, Gadehusene, er modtaget følgende advarsel og opfordring:

“Søfronten – Egebjerg
Bykvarter – blev konfronteret med trick tyveri medio maj.

En kvinde – sandsynligvis af østeuropæisk
herkomst – henvendte sig på dansk, dog med tydelig accent, til en af vores
naboer, som er en ældre dame, og bad om at få vist vej til det nærmeste apotek.
Hun takker for oplysningen ved at give et kram, imens hun stjæler en kær og
bekostelig guldkæde fra vores nabo. Hvorefter hun og en anden dame
(medsammensvorne), der hurtigt dukker op, viser noget “smykke-junk”, for at få naboens interesse på
noget andet. Naboen opfatter dog at noget er
galt, og de 2 udenlandske damer går til en blå bil med en mandlig chauffør og
kører hastigt væk.

I weekenden havde så vi besøg af en ung kvinde i
klædt en dunjakke – trods 25 grader – der flere gange gik igennem vores private
grundstykke som alle vores indgangspartier støder ud til. Hun havde tydeligvis
intet ærinde, men viste åbenlys interesse.

ØV. Det
er trist at skulle mistænke sine medmennesker, men desværre nødvendigt. Hold
derfor godt øje med ukendte personer, som ser ud til at ”luske” rundt og ring
114 ved mistanke om ugler i mosen – notér gerne bil-registreringsnumre. Undgå især
nærkontakt og at lukke ukendte fremmede ind i huset!

Nu er det desuden snart ved at være sommerferietid – så husk
Nabohjælp!

Søfronten”