Hej,

I forbindelse med et indbrud/tyveri på Sortemosevej blev tre yngre mennesker, heraf én kvinde, forfulgt bl.a. af nogle håndværkere ind i foreningens område i dag ved ét-tiden. De smed poser med koster fra sig og forsvandt ud over marken.

De er af anden etnisk herkomst end dansk og er i den seneste tid set gå langsomt op og ned ad vore veje; med et stykke papir i hånden som de “studerer” jævnligt.

I begge situationer ville nabohjælp.dk kunne have været brugt som et hurtigt og effektivt værktøj:
Én beboer, der er tilmeldt nabohjælp og har installeret app’en på sin smartphone, kan umiddelbart varsle alle andre, der tilsvarende har meldt sig og installeret app’en inden for f.eks. en omkreds på en km.


Havde vedkommende på Sortemosevej sendt en hurtig advarsel, kunne tyvene måske have været stoppet eller i det mindste fulgt af beboere på Pæremosevej.

SE www.nabohjælp.dk

vh
Henrik

P.S. Forløbet i dag er måske ikke 100% korrekt beskrevet; har det på 2.-3. hånd.