Vi bor på Snogholmvej nr.3 som ligger lige så udsat som nr.1. Det er meget tydeligt at høre trafikken på Ring 4 – specielt om foråret og efteråret. Problemet er der typisk når varmen er tilpas høj til at man kan sidde udenfor og træerne ikke er sprunget ud endnu. Så er støjen værst. Faktisk så høj at man ikke føler at man slapper af når man sidder udenfor. Jeg har til tider oplevet at besøge venner som bor ved skovgærdet og forbavses over den absolutte ro der er i området – til sammenligning.

Der er selvfølgelig særlig slemt når en motorcykel drøner forbi med 100-150kmt. eller når der er udrykning fra Falck-stationen længere nede ad Ring4, men den konstante baggrundsstøj er tiltaget med årene. Vi har boet her i 15 år og kan godt mærke at dels er trafik-mængden steget – dels er belægningen slidt så den larmer mere.

Jeg er enig i det andet indlæg der nævner 70 kmt begrænsningen. Det har overhovedet ikke hjulpet noget. Folk kører som de plejer. Det er de færreste der kører under 80. Derfor er støjniveauet følgelig højt.

Vi er stor tilhænger af støjværn og ny belægning og har med misundelse fulgt med når de blev opført ud for Digterparken og op mod Hillerødmotorvejen.

Hilsen

Christian og Lillian Ravn
Snogholmvej 3