Hej;
Overskriften henviser nu ikke til os selv, men i et læserbrev idag stilles spørgsmålet om bestyrelsen i Grundejerforeningen Aagesdal. Ikke kedelig læsning.

Om et læserbrev i samme blad forfattet af undertegnede vil jeg gerne oplyse, at jeg for ganske nylig har fundet dokumentation i Kort og Matrikelstyrelsen for, at i det mindste tre af vore veje i Syd er blevet offentlige efter en indstilling fra kommunen dateret januar 1972. Sagen må således være startet i 1971 og en sammenhæng til bloktilskuddene kan næppe eftervises.

På den baggrund lader jeg nok sagen hvile, men kan hænde andre har fået “ammunition” i oplysningerne om bloktilskuddene. Og man kan da håbe, at kommunen finder anledning til at svare.

Vh
Henrik