Blog Image

Medlemsinfo og -debat

Vil du have skriveadgang?? Så skriv til post@egebjerglund-syd.dk.

Bloggen blev oprettet til handlingsplanen for trafikstøj.
Nu bruges den til mere; det nyeste er om snemaskinen, trafikken i området samt advarsler om indbrud, etc.

Maskinen skal på værksted!

Sneordningen Posted on Mon, November 28, 2022 17:35

Nu har mekanikeren kikket på maskinen!

Den skal på værksted for at blive lavet!

Det betyder!
At vi foreløbig ikke kan hjælpe med rydning af sne!

Husk at det er grundejeren der selv, er ansvarlig for at der bliver ryddet sne på fortovet!
Vi vil melde ud når maskinen er klar, til at hjælpe igen.

Snemanden



Så er der ryddet sne

Sneordningen Posted on Mon, November 21, 2022 11:28

Fik delvist løst olie problemet!
Så maskinen kunne køre
Mekaniker er tilkaldt, men de har travlt lige for tiden!

Så nu håber vi på varmere vejr, så vi kan få maskinen lavet.

Snemanden



Maskineproblemer

Sneordningen Posted on Mon, November 21, 2022 08:19

Lige nu har vi lidt problemer med at snemaskinen spilder olie!
Vi prøver at finde en løsning og melder tilbage med en ny status ved 10 tiden.

Snemanden



Møde den 23-5-22 i FU

Diverse Posted on Mon, July 18, 2022 08:12

Ang. Fjernvarme

Til alle grundejerforeninger, der er medlemmer af Fællesudvalget for grundejerforeningerne i Ballerup Kommune (FU).

(65 mailadreser i Bcc-feltet: De medlemsdata FU har samt deltagerlisten fra selve temamødet)

Cc: Vestforbrændingen, Per Wulff

      Ballerup Kommune, Trine Baarstrøm

Deltagere på selve temamødet:

Der deltog 27 personer, som ialt repræsenterede ca. 1.830 husstande.

Hermed opfølgning fra dette års temamøde om fremtidig varmeforsyning d. 2022-05-23:

– Kopi af indlæg fra Vestforbrændingen:

   FU grundejerforeningerne Ballerup 23-5-2022.pdf

– Kopi af indlæg fra Ballerup Kommune:

   (Intet: Kommunen meldte afbud pga sygdom og ferie)

– Ekstra senere tilkomne oplysninger omkring fjernvarme:

   Vestforbraending bilag 2022-07-11.pdf

   Bemærk særligt udsagnet: “…Vestforbrænding ikke har en strafafgift for dårlig afkøling…”

   som er af stor betydning for parcelhuse, der ikke er nye

Filerne vil også blive lagt ud på hjemmesiden www.fugb.dk

PS:

FU’s bestyrelse har bedt om et opfølgende møde med Ballerup Kommune.

Nye informationer vil blive udsendt, når vi modtager dem.

PPS:

Pga. FU’s mange medlemmer er det en større løbende opgave at opdatere kontaktdata for alle medlemmer.

Har I opdateringer til mail listen,

så send venligst en mail direkte til kasserer@fugb.dk med opdaterede oplysninger.

På forhånd tak for hjælpen.

Evt. spørgsmål kan rettes til formanden eller kassereren:

Formand: Christian Hansen                         formand@fugb.dk

Kasserer: Svend Erik Nissen                       kasserer@fugb.dk

Mvh

Christian Hansen og Svend Erik Nissen



Borgere med gasfyr får besked om fjernvarme inden nytår

Diverse Posted on Wed, June 29, 2022 20:54

Leveret af /ritzau fokus/ – for 6 timer sidenReager|6

Alle danskere med gasfyr får inden nytår besked om, hvorvidt de kan få fjernvarme og i givet fald hvornår.© Henning Bagger/ScanpixDet skal være slut med at bruge gas til boligopvarmning, så nu skal husstande med gasfyr have klar besked om alternativerne. (Arkivfoto).

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Baggrunden er, at regeringen vil udfase gasfyr til boligopvarmning.

Derfor har regeringen indgået en aftale med Kommunernes Landsforening (KL). Aftalen sikrer klar besked inden årets udgang om alternativer til gasfyr.

– Det er en stor beslutning at skrotte fyret. Vi vil nu gøre det nemmere for borgerne at tage beslutning om en ny varmekilde.

– Der ligger herfra en stor opgave hos kommuner og fjernvarmeselskaber, og jeg er meget glad for opbakningen til aftalen, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

Der er ifølge Danmarks Statistik 412.000 boliger, der opvarmes med naturgas.

Her vil beboerne få besked om, hvorvidt de kan blive omfattet af fjernvarme, eller om de bør søge rådgivning om en anden løsning. Eksempelvis at anskaffe en varmepumpe.

– Nu er rammerne for kommunernes opgave på plads. Vi er klar til at gøre alt, hvad vi kan, for at give borgerne hurtig og klar besked om, hvorvidt de vil blive omfattet af et fjernvarmeprojekt eller ej. Og hvis ikke, hvad alternativerne så er, siger KL-formand Martin Damm (V).

Planen er, at de enkelte fjernvarmeselskaber og kommunerne i løbet af 2023 får udarbejdet og godkendt de nye fjernvarmeprojekter. Hvor det er muligt, skal fjernvarmen været udrullet inden 2028.

Hos brancheorganisationen Dansk Fjernvarme er man klar til at sætte sig sammen med kommunerne for at få løst opgaven:

– Der venter kommunerne og fjernvarmeselskaberne en stor og vigtig opgave med at få udfaset den russiske naturgas de kommende år.

– Det er derfor glædeligt, at kommunerne nu får mandat til at påtage sig opgaven og sikre, at vi får fintunet varmeplanlægningen lokalt, siger chefkonsulent Nicolai Kipp i en pressemeddelelse.

Der er afsat 125 millioner kroner i år til at understøtte kommunernes udrulning af fjernvarme.

/ritzau/



Møde ang. fjernvarme i Egebjerg den 3-5-22

Diverse Posted on Wed, May 04, 2022 13:23

Møde ang. fjernvarme i Egebjerg den 3-5-22

I næste måned kommer der flere udmeldinger fra kommunen og Vest forbrændingen.

Der undersøges i øjeblikket en overgangsordning der kan komme på tale hvis en gasfyr eller oliefyr går i stykker, mens vi venter på tilslutning, dette er for at undgå at folk installerer varmepumper i ventetiden.

Planen er fremrykket, så det nu hedder tilslutning senest 2028 i gamle Egebjerg.

Stikledning koster i øjeblikket 15000 kr.
Dertil kommer udgifter til installation af fjernvarme unit. Der kommer måske en ABB-ordning så man kan leje denne fjernvarme unit i stedet for at eje den.

De regner med en fjernvarme årsomkostning på ca.15000 kr. i et hus på ca. 130 m2.

De områder med størst forhåndstilslutning for nok installeret først.
(det blev dog ikke sagt direkte)

Man kan så i ventetiden undersøge om ens gamle radiatorer kan bruges til fjernvarme, eller om de skal skiftes ud.

Et skift til varmepumpe løber nok op i 150.000 for de billigste installationer.
Installation af fjernvarme ligger væsentlig lavere.

Omkring tilskud forventer jeg at der kommer udmelding fra regeringen.

Dette var hvad jeg fik noteret ang. der gælder i gamle Egebjerg.

Vi vil i bestyrelsen nøje følge udmeldingerne og komme med en medlemsundersøgelse i ang. interesse for at skifte til fjernvarme.

Jørn Ishøi
Formand i Egebjerglund-syd



Husk generalforsamling

Uncategorised Posted on Sun, March 20, 2022 12:45

Vi afholder generalforsamling i grundejerforeningen Egebjerglund Syd torsdag d. 24/3 2022 kl. 20:00 i Fælleshuset.

Kl. 18:00 fællesspisning for hele familien.
Hvis du ikke har tilmeldt så ring med det samme på 20952737 så vi kan nå at købe mad til jer også.

Kl. 19:00 kommer Allan Ulvskov Nielsen fra Bo trygt.
Han har et spændende oplæg om forebyggelse og indbrudssikring af hjemmet.

Kl. 20:00 starter generalforsamlingen.
Dagsorden og regnskab for 2021 er udsendt pr. mail til alle medlemmer. Hvis du savner den, så kontakt os lige på post@egebjerglund-syd.dk (så vi kan få rettet adresselisten). Du kan også finde materialet på hjemmesiden: http://www.egebjerglund-syd.dk

Vel mødt og på gensyn til generalforsamlingen!

mvh.
Bestyrelsen



Udrulningen af fjernvarme i Ballerup Kommune

Diverse, Uncategorised Posted on Tue, March 01, 2022 12:47

Udrulningen af fjernvarme i Egebjerg

Læs mere her om fremtiden i Egebjerg med fjernvarme.

Udrulning af fjernvarme | Ballerup.dk

Formanden



« PreviousNext »