Blog Image

Medlemsinfo og -debat

Vil du have skriveadgang?? Så skriv til post@egebjerglund-syd.dk.

Bloggen blev oprettet til handlingsplanen for trafikstøj.
Nu bruges den til mere; det nyeste er om snemaskinen, trafikken i området samt advarsler om indbrud, etc.

Ligestilling af private og offentlige veje

PRIVATISERING AF VEJE Posted on Mon, December 31, 2012 14:45

Hej,
Da man droppede privatiseringsprojektet annoncerede man et arbejde med at finde en model, der på en anden måde kunne give bedre ligestilling mellem beboere på private hhv offentlige veje.

Det kunne være dette arbejde, der har resulteret i vedlagte forslag om, at kommunen overtager belysningen på de private fællesveje også, jf vedlagte.
OG det vil måske kunne medvirke til, at arbejdet med implementering af belysningsplanen genoptages i hele kommunen.

Der fremgår i øvrigt andetsteds, at der er sparet 3 mio kr på anlægsbudgettet ved at privatiseringen af vejene blev droppet.

Godt nytår
Vh
Henrik



Snerydning idag den 23.12.12

Sneordningen Posted on Sun, December 23, 2012 18:51

Hej,
Det har vakt lidt undren her og der, at snemaskinen kørte medens himmel og jord stod i ét og der samtidig var lovet tøvejr.
Forståeligt nok; vi var også i tvivl men efter en snak om det valgte vi at køre en runde.
Det skyldtes, at der var yderligere en del sne på vej og at en runde tager ca. 3 timer, hvorfor den samlede snemængde ville kunne nå op på noget, der ville være uoverkommeligt for vores snemaskine.
OG lillejuleaften ville vi godt have rimeligt farbare fortove.

Som landet og vejrudsigten nu ligger har vi stoppet kørslen for idag og formentlig den næste par dage med.

I må have en rigtig god jul og et godt nytår!
Venlig hilsen
Henrik
P.b.v.



Kørsel og status

Sneordningen Posted on Mon, December 17, 2012 08:58

test af indlæg

Snemanden



Så er privatiseringen vist endeligt opgivet

PRIVATISERING AF VEJE Posted on Tue, April 17, 2012 16:07

Hej,
Det fremgår som formentlig bekendt af en kort men fremtrædende notits på BallerupBladets forside idag, at kommunen har gennemført en revurdering, og at resultatet er, at en privatisering af vejene ikke indebærer nogen stor besparelse.
Man undersøger i stedet en ny vejmodel, der kan give større lighed mellem private og offentlige veje.
Arbejdet ventes afsluttet “efter sommerferien”.

Det ligner det, Lyngby efter sigende er nået frem til, og som vel var i sigte efter politikermødet i Fælleshuset og Venstres udmelding.
/Henrik



Valgkampen er for alvor startet

PRIVATISERING AF VEJE Posted on Tue, February 21, 2012 18:52

Hej,
To indlæg i BallerupBladet d.d. om venstres udtræden af forliget om vejskatten handler om S og SF’s holdning til den nye situation.
Personligt savner jeg deres kommentarer til, at når kommunen sparer mere end 25% ved en udlicitering, så reduceres den beregnede besparelse ved en privatisering vel tilsvarende.
Men der er vel noget, jeg ikke har forstået…..
Vh
Henrik



Venstre dropper forliget om vejskatten

PRIVATISERING AF VEJE Posted on Wed, February 15, 2012 09:16

Hej,
I BallerupBladet igår den 14.2.12 var som formentlig bekendt en artikel om, at venstre nu har trukket sig ud af kommunalbestyrelsens forlig om at privatisere et meget stort antal veje. De har flere fornuftige argumenter for denne beslutning, og de går nu ind for at kommunen også skal overtage de eksisterende private veje.

De konservative er overraskede over venstres kovendinding og er gået i tænkeboks, da de aldrig har været specielt store tilhængere af “vejskatten”.

For deltagerne i politikermødet i fælleshuset i januar er det måske ikke den helt store overraskelse, og det er vel nu et spørgsmål, om de øvrige partier vil gå til næste valg med vejskat som et valgtema??
vh
Henrik



Forsinkelsen af arbejdet

Krydset Ring IV - Sortemosevej Posted on Thu, May 05, 2011 14:20

Herlev kommunen har den 5. maj 2011 besvaret en forespørgsel fra foreningen om årsagen til, at arbejderne nu har ligget stille meget længe, således:

“Herlev Kommune er meget ked af de trafikpropper og de gener, som trafikanter dagligt oplever på Sortemosevej/Ring 4. Vejarbejdet har længe været nedlukket på grund af vinteren.

Vi ved at undersøge, om der kan etableres flere og bedre tiltag for de bløde trafikanter, der skal passere Ring 4. Når undersøgelserne er færdige, skal eventuelle forbedringer indpasses i projektet, og først herefter kan arbejdet fortsætte. Vi forventer, at der går nogle uger, før arbejdet genoptages.

Vi forventer, at de nuværende stoppesteder ved Skinderskovvej rykker til Sortemosevej/Krebsdammen.”
Vh
Bestyrelsen



Fællesudvalgets møde med kommunens sagbehandler

PRIVATISERING AF VEJE Posted on Fri, April 15, 2011 09:02

Hej,
Efter undertegnedes opfattelse bragte mødet den 7. april mellem kommunens sagbehandler og Fællesudvalget af grundejerforeninger i Ballerup intet særligt nyt i forhold den i januar i år kendte situation.
Det er dog åbenbart nu klart, at vi i Ballerup får udgifterne til gadebelysningen med i købet, selv om der ikke længere er et forbud mod at kommunerne betaler belysningen på private fællesveje!

Fællesudvalget har efterfølgende påny skriftligt protesteret over for kommunalbestyrelsen, men formatet egner sig ikke helt godt til dette medie.
vh
Henrik



« PreviousNext »