Blog Image

Medlemsinfo og -debat

Vil du have skriveadgang?? Så skriv til post@egebjerglund-syd.dk.

Bloggen blev oprettet til handlingsplanen for trafikstøj.
Nu bruges den til mere; det nyeste er om snemaskinen, trafikken i området samt advarsler om indbrud, etc.

Interesse for FIBER-internet i Egebjerg?

Uncategorised Posted on Sun, February 09, 2020 14:44

Ballerup kommune er i gang med at forbinde kommunens institutioner med hurtig internet via glasfiberkabler. I år skal der graves rør/fiber fra Digterparken til blandt andet Rosendal og Egebjergskolen (Skovejens Skole Øst), så institutionerne i området kan forbindes til hurtig internet. Senere skal andre institutioner forbindes og der skal blandet andet graves ved Egebjerghuse, langs Egebjergvej og dele af Syvendehusvej. Dette indenfor 1-3 år. Ballerup kommune vil (og må ikke) forbinde fiber til private.

Men andre internetudbydere tilbydes samgravning eller ledig kapacitet af Ballerup kommune. Det er selskaber som fx Gigabit, DanskeNet og TDC/Yousee. I forbindelse med nedgravning af nye kabler til vejbelysning fik Digterparken tilbudt fiber-internet fra Gigabit. Prisen pr. ejendom var ca. 12.000 kr., afængig af hvor meget der skulle graves, og dette er inklusiv 5 års internet abonnement (altså ca. 200 kr. per måned i snit). Arbejdet er omfattet af Bolig-Job-ordningen – dvs. der er tilskud i form af ”håndværkerfradrag” til etableringen. Samtidig forøges værdien af ens ejendom ved evt. salg.

For at give tele/internetudbyderne en ide om, hvor stor interessen er i Egebjerg for at få hurtig internet over fiber, prøver vi i grundejerforeningen at lodde stemningen. Er interessen stor nok, vil et af selskaberne måske tilbyde fiber på villavejene, evt. uden at vente på kommunen (som alligvel ikke graver på villavejene i vores område). Vi regner med at der skal være interesse fra mindst 25%.

Derfor vil vi meget gerne høre fra dig/jer, hvis i har interesse. Dette er ikke en bindende tilmelding, men kun en helt uforpligtende tilkendegivelse.

Skriv til Jørn Ishøi på mail: joern_ishoei@msn.com

  • Vi skal bruges navn, adresse, samt tilhørende grundejerforening.

For at lære mere og høre om nogle praktiske erfaringer, har vi inviteret formanden for Digterparkens grundejerforening, Lisette Carlsson, til at komme og fortælle om deres erfaringer med etablering af fibernet fra Gigabit på vores generalforsamling d. 12/3 2020 i Egebjergklubben.

Vi håber at se og høre fra rigtig mange af jer.

mvh Bestyrelsen



Generalforsamling 2020

Uncategorised Posted on Sun, February 09, 2020 14:40

Torsdag den 12. marts 2020 kl. 18:00 i Fælleshuset, Agernhaven 8

Program:

18:00 Fællesspisning for hele familien

Traditionen tro byder foreningen på en bid mad FØR selve generalforsamlingen, så de små også kan være med (og måske nå hjem igen før den ”kedelige” del begynder). Kom og få en snak med naboerne!

18:30 Oplæg om fiber-internet

Lisette Carlsson, som er formand i Digterparkens grundejerforening, kommer og fortæller om deres erfaringer med etablering af fibernet.

19:00 Generalforsamling med dagsorden i henhold til vedtægterne:

  1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning – kom og hør hvad der er foregået i det forgangne år.

3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse eller anden beslutning. Det reviderede regnskab er vedlagt denne indkaldelse.

4. Fastsættelse af kontingent og evt bidrag. Her foreslår vi at fastholde det nuværende kontingent på kr. 400,- pr. år.

5. Forslag fra bestyrelsen og medlemmerne.

Bestyrelsen har denne gang ingen forslag.

Forslag fra medlemmerne skal være formanden eller et andet medlem af bestyrelsen i hænde senest d. 27. februar 2020.

6. Valg af kasserer – Niels Damgaard er villig til genvalg.

Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer – Lisbeth Jensen er villig til genvalg, Dennis Rilorin fratræder, og ønsker ikke genvalg. Gert Friis stiller op som ny medlemskandidat.

Valg af 2 suppleanter – Marco Frederiksen er villig til genvalg.

Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant. – Jens Brunsgaard er villig til genvalg som revisor.

7. Eventuelt

For at vi kan sørge for den rette mængde mad, beder vi jer sende en mail til post@egebjerglund-syd.dksenest torsdag d. 5. Marts 2020, med dit navn og din adresse og antal af personer der deltager til spisning.

Bemærk: Tilmelding er ikke nødvendig, hvis man kun deltager i selve generalforsamlingen.



Kontingent for 2019

Diverse Posted on Wed, April 24, 2019 09:50

Tid til kontingent! smiley

Hej alle,

Foråret
er over os, og så er det jo ved at være tid
til indbetaling af årets kontingent. Derfor lige denne reminder.
Kontingentet er i år på 400 kr., som kan indbetales på vores bankkonto i
Nordea:

Reg.nr.
2279
kontonr.
8133
003 895

eller med MobilePay
til nr.
16450.

Betalingsfrist er 30/4. Husk at anføre ejendommens adresse som besked til modtager – ellers kan
jeg ikke umiddelbart se hvilken ejendom der betales for.

NB: En opkrævning i papirudgave er lagt i alle postkasser. Der skal selvfølgelig kun betales en gang, selv om man både har fået papir og mail.

mvh
Niels Damgaard (kasserer)



Kontingent for 2018

Diverse Posted on Sat, April 14, 2018 00:57

Tid til kontingent! smiley

Hej alle,

Foråret er langt om længe ved at være over os, og så er det jo ved at være tid til indbetaling af årets kontingent. Derfor lige denne reminder. Kontingentet er i år på 400 kr., som kan indbetales på vores bankkonto i Nordea:

Reg.nr.
2279
kontonr.
8133
003 895

Som
noget nyt kan du også betale kontingent via MobilePay
til nr.
16450.

Husk at anføre ejendommens adresse som besked til modtager – ellers kan
jeg ikke umiddelbart se hvilken ejendom der betales for.

NB: En opkrævning i papirudgave er på vej rundt i postkasserne. Det er desværre langt fra alle, vi kan kan nå per e-mail.

mvh
Niels Damgaard (kasserer)