Blog Image

Medlemsinfo og -debat

Vil du have skriveadgang?? Så skriv til post@egebjerglund-syd.dk.

Bloggen blev oprettet til handlingsplanen for trafikstøj.
Nu bruges den til mere; det nyeste er om snemaskinen, trafikken i området samt advarsler om indbrud, etc.

Høringssvar til kommunen

Ring IV støjen Posted on Sat, April 11, 2009 19:07

Hej igen,
En del af bidragyderne her på bloggen har sendt et individuelt høringssvar til kommunen, hvilket som tidligere nævnt er en ret god ide, hvis man gerne vil have gjort noget ved støjproblemerne.
Andre har valgt kun at ytre sig på bloggen (eller ikke at udtale sig indtil nu).

Grundejerforeningen Egebjerglund Syds bestyrelse påtænker at supplere de afgivne høringssvar med et høringsindlæg fra foreningen som sådan og dermed også dækkende for de, der bor i det berørte område, men som ikke har ytret sig her.
Det kunne i den sammenhæng give kommunen et indtryk af engagementet i området at vi inkluderer et link til denne blog i svaret til kommunen.

Det præciseres over for kommunen, at adgangen til at skrive i bloggen er styret af bestyrelsen og kun er givet til de af vore medlemmer, der har bedt om det.
Vi kan således garantere, at de skrivende hører til vore støjplagede medlemmer.

Vi hører derfor gerne, om nogen af bidragyderne måtte have indvendinger dertil!
Det bemærkes, at alle og enhver som bekendt allerede kan læse i bloggen, hvilket har været bekendtgjort i Egebjergbladet (som bl.a. omdeles til borgmesteren).

Sidste frist for afgivelse af høringssvar til kommunen er den 21. april 2009.

Eventuelle indvendinger til inkludering af linket til denne blog i grundejerforeningens høringssvar bedes sendt til post@egebjerglund-syd.dk snarest belejligt og senest den 16. april 2009 (for at give formanden nogle dage at formulere sig i…).

Høringssvar sendes til mtadm@balk.dk
Fortsat god påske!
Vh
Henrik



Referat fra borgermødet

Ring IV støjen Posted on Tue, April 07, 2009 18:30

Hej,
Undertegnede har d.d. (efter anmodning) modtaget kommunens referat af borgermødet den 19. marts. Klik på word-logoet/-ikonet nedenfor.

I referatet står bl.a.
“Høringsperioden varer til 20. april – og kommunen vil meget gerne modtage skriftlige høringssvar. Men vi vil også gerne have mundtlige indlæg nu. De vil blive skrevet ned og indgå i det samlede høringsmateriale.”

Ud fra referatets få indlæg fra Egebjerglund Syd’s område at dømme, synes det at kunne være en god ide at sende et skriftligt høringsindlæg, hvis man ønsker at der gøres noget ved støjproblemet!

Det er NU, det sner!
Vh
Henrik



Borgermødets plancher

Ring IV støjen Posted on Wed, April 01, 2009 16:40

Hej,
Vedlagt de af kommunen benyttede plancher på borgermødet.
Om referatet fra borgermødet har kommunen oplyst:
Referat fra borgermødet og øvrige indkomne bemærkninger til støjhandlingsplanen forventes senest at foreligge på Ballerup.dk når høringperioden er overstået.

Henrik
P.S: Den er i MS Office PowerPoint; bruger du et andet system, f.eks. OpenOffice, vil det nok være sagen, at gemme filen på din egen PC før du åbner den.



“Send høringssvar”

Ring IV støjen Posted on Fri, March 20, 2009 16:19

Hej,
Jeg deler Jan Colns og Finn Madsens opfattelser af borgermødet igår, men har en lille tilføjelse.

Helle Tiedemann, formand for Teknik- og Miljøudvalget, dvs politisk ansvarlig for handlingsplanen, opfordrede efter mine notater i sine afsluttende bemærkninger mødedeltagerne med ordene “Send os nogle gode høringssvar”.
Vendingen kan godt undre, da et afsluttende dagsordenpunkt på mødet var “Høring” om handlingsplanen.

Men det er min vurdering, at skriftlige høringssvar fra flest muligt af de støjplagede beboere vil fremme sagen. Det kan gøres pr. email; se her.
På mødet viste kommunen på et kort, hvor Jan Henriksen bor, da han tog ordet: de har dyrket hans høringssvar!

Vh
Henrik



Borgermødet torsdag – interessant drejning i BallerupBladet

Ring IV støjen Posted on Tue, March 17, 2009 16:52

Hej,
På vanlig vis har kommunen i dagens nummer af BallerupBladet (side 15, nederst) annonceret afholdelsen af borgermødet på torsdag.
Formuleringen forekommer imidlertid undertegnede ret usædvanlig, jf. dette udpluk med mine fremhævelser:
” Kommunen vil … afholde en høring om udkastet et åbent borgermøde på Rådhuset.”.

I næste afsnit omtales så den almindelige skriftlige høring, som Jan Coln og Jan Henriksen har afgivet høringsvar til, jf. deres tidligere indlæg her på bloggen.

Men ovennævnte formulering med “på” indikerer for mig at se, at indlæg på borgermødet på torsdag vil blive betragtet som et høringsbidrag, formentlig som supplement til de skriftligt afgivne høringsbidrag.
Og her gælder: jo flere des bedre.

Mvh
Henrik



Borgermødet på Rådhuset starter kl. 1900

Ring IV støjen Posted on Sun, March 15, 2009 22:43

Hej,
Knud Nutzhorn har bedt om at få tidspunktet præciseret.
Du kan se mere om det her
Det er normalt i kantinen på Rådhuset, dvs separat indgang i højre side;
Men som regel er der tydelig udendørs skiltning.
OK?
Vh
Henrik



Det er på torsdag den 19.3 der er Borgermøde

Ring IV støjen Posted on Fri, March 13, 2009 10:37

Hej,
Som nævnt ovenfor, kan du se mere om det her

Er du usikker på, hvad et Borgermøde er for en størrelse, kan du læse om et par tidligere borgermøder om andre emner (trafik) her og her (øverst i højre side).

Der vil på dette borgermøde blive afspillet lydeksempler for at demonstrere forskelige muligheder for støjdæmpning.
Der vil også være mulighed for at fremkomme med kommentarer og spørgsmål, som også vil blive søgt besvaret.

På det øverste link i dette indlæg er også både en email- og snailmail-adresse, man kan sende sit høringssvar til.

Det er vigtigt, at få problemer og synspunkter frem nu; når høringen er slut, er muligheden forpasset.

Vh
Henrik



Vejdirektoratets svar til Jan Coln

Ring IV støjen Posted on Tue, March 10, 2009 17:20

Hej,
Hvis du klikker på word-ikonet kan du sen en kopi af svarskrivelsen.
Metoden med et bilag er valgt, fordi kopiering tager nogle skjulte koder med , som får bloggen til at nægte at acceptere indlægget.
Vh
Henrik



« PreviousNext »