Blog Image

Medlemsinfo og -debat

Vil du have skriveadgang?? Så skriv til post@egebjerglund-syd.dk.

Bloggen blev oprettet til handlingsplanen for trafikstøj.
Nu bruges den til mere; det nyeste er om snemaskinen, trafikken i området samt advarsler om indbrud, etc.

Borgere med gasfyr får besked om fjernvarme inden nytår

Diverse Posted on Wed, June 29, 2022 20:54

Leveret af /ritzau fokus/ – for 6 timer sidenReager|6

Alle danskere med gasfyr får inden nytår besked om, hvorvidt de kan få fjernvarme og i givet fald hvornår.© Henning Bagger/ScanpixDet skal være slut med at bruge gas til boligopvarmning, så nu skal husstande med gasfyr have klar besked om alternativerne. (Arkivfoto).

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Baggrunden er, at regeringen vil udfase gasfyr til boligopvarmning.

Derfor har regeringen indgået en aftale med Kommunernes Landsforening (KL). Aftalen sikrer klar besked inden årets udgang om alternativer til gasfyr.

– Det er en stor beslutning at skrotte fyret. Vi vil nu gøre det nemmere for borgerne at tage beslutning om en ny varmekilde.

– Der ligger herfra en stor opgave hos kommuner og fjernvarmeselskaber, og jeg er meget glad for opbakningen til aftalen, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

Der er ifølge Danmarks Statistik 412.000 boliger, der opvarmes med naturgas.

Her vil beboerne få besked om, hvorvidt de kan blive omfattet af fjernvarme, eller om de bør søge rådgivning om en anden løsning. Eksempelvis at anskaffe en varmepumpe.

– Nu er rammerne for kommunernes opgave på plads. Vi er klar til at gøre alt, hvad vi kan, for at give borgerne hurtig og klar besked om, hvorvidt de vil blive omfattet af et fjernvarmeprojekt eller ej. Og hvis ikke, hvad alternativerne så er, siger KL-formand Martin Damm (V).

Planen er, at de enkelte fjernvarmeselskaber og kommunerne i løbet af 2023 får udarbejdet og godkendt de nye fjernvarmeprojekter. Hvor det er muligt, skal fjernvarmen været udrullet inden 2028.

Hos brancheorganisationen Dansk Fjernvarme er man klar til at sætte sig sammen med kommunerne for at få løst opgaven:

– Der venter kommunerne og fjernvarmeselskaberne en stor og vigtig opgave med at få udfaset den russiske naturgas de kommende år.

– Det er derfor glædeligt, at kommunerne nu får mandat til at påtage sig opgaven og sikre, at vi får fintunet varmeplanlægningen lokalt, siger chefkonsulent Nicolai Kipp i en pressemeddelelse.

Der er afsat 125 millioner kroner i år til at understøtte kommunernes udrulning af fjernvarme.

/ritzau/



Møde ang. fjernvarme i Egebjerg den 3-5-22

Diverse Posted on Wed, May 04, 2022 13:23

Møde ang. fjernvarme i Egebjerg den 3-5-22

I næste måned kommer der flere udmeldinger fra kommunen og Vest forbrændingen.

Der undersøges i øjeblikket en overgangsordning der kan komme på tale hvis en gasfyr eller oliefyr går i stykker, mens vi venter på tilslutning, dette er for at undgå at folk installerer varmepumper i ventetiden.

Planen er fremrykket, så det nu hedder tilslutning senest 2028 i gamle Egebjerg.

Stikledning koster i øjeblikket 15000 kr.
Dertil kommer udgifter til installation af fjernvarme unit. Der kommer måske en ABB-ordning så man kan leje denne fjernvarme unit i stedet for at eje den.

De regner med en fjernvarme årsomkostning på ca.15000 kr. i et hus på ca. 130 m2.

De områder med størst forhåndstilslutning for nok installeret først.
(det blev dog ikke sagt direkte)

Man kan så i ventetiden undersøge om ens gamle radiatorer kan bruges til fjernvarme, eller om de skal skiftes ud.

Et skift til varmepumpe løber nok op i 150.000 for de billigste installationer.
Installation af fjernvarme ligger væsentlig lavere.

Omkring tilskud forventer jeg at der kommer udmelding fra regeringen.

Dette var hvad jeg fik noteret ang. der gælder i gamle Egebjerg.

Vi vil i bestyrelsen nøje følge udmeldingerne og komme med en medlemsundersøgelse i ang. interesse for at skifte til fjernvarme.

Jørn Ishøi
Formand i Egebjerglund-syd



FJERNVARME

Diverse Posted on Tue, May 03, 2022 15:17

Jeg ser, at bestyrelsen deltager i stormødet i aften.
Kan vi så ikke regne med efterfølgende at få et resume lagt her på bloggen, specielt hvad angår udsigterne til levering af fjernvarme i Syds område?

Mvh
Henrik



Udrulningen af fjernvarme i Ballerup Kommune

Diverse, Uncategorised Posted on Tue, March 01, 2022 12:47

Udrulningen af fjernvarme i Egebjerg

Læs mere her om fremtiden i Egebjerg med fjernvarme.

Udrulning af fjernvarme | Ballerup.dk

Formanden



Diverse Posted on Fri, May 28, 2021 10:04

Indkaldelse til Generalforsamling

Torsdag den 17. juni 2021 kl. 19:30 i Fælleshuset, Agernhaven 8

Som bekendt måtte vi aflyse vores ordinære generalforsamling i marts pga. corona-nedlukningen.
I stedet gennemfører vi årets generalforsamling her i juni.

Foreningen byder på en øl eller vand, men vi kan desværre stadig ikke gennemføre vores ellers traditionelle fælles spisning. Vi håber det bliver muligt igen til næste år.

Husk at der er krav om coronapas eller nylig test, samt mundbind mens man bevæger sig rundt
(ok at tage det af, mens man sidder ned).

Vi sørger for masser af håndsprit og afstand mellempladserne.
I er også velkommen til at fremsende fuldmagter eller skriftlige tilkendegivelser.

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning – kom og hør hvad der er foregået i det forgangne år.

3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab for 2020 (vedlagt).

4. Fastsættelse af kontingent og evt bidrag. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent, dvs.400 kr.      Kontingentopkrævning udsendes efter generalforsamlingen.

5. Forslag fra bestyrelsen og medlemmerne.

Bestyrelsen foreslår en udskiftning af kost og saltspreder på snetraktoren indenfor en budgetramme på 35.000 kr.

Der foreligger endnu ikke konkrete tilbud, men da der normalt skal reageres hurtigt, ønsker vi mandat fra generalforsamlingen til at handle.

Forslag fra medlemmerne skal være formanden eller et andet medlem af bestyrelsen ihænde senest d. 3. juni 2021.

6. Valg af formand – Jørn Ishøi er villig til genvalg.

Valg af 1 bestyrelsesmedlem – Birger Lund er villig til genvalg
(bestyrelsen består i øvrigtaf følgende, som ikke er på valg i år: Niels Damgaard, Lisbeth Jensen og Gert Friis).

Valg af 2 suppleanter

Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant.

7. Eventuelt

Bemærk: Tilmelding er ikke nødvendig.

Foreningens regnskab, vedtægter, referater, adresser og numre til bestyrelsen og andetkan ses på foreningens hjemmeside www.egebjerglund-syd.dk.

Se evt. også vores blog.

Kontakt til foreningen: post@egebjerglund-syd.dk eller telefon til Jørn Ishøi: 20 95 27 37

Yderligere materiale omkring generalforsamlingen og evt. forslag vil blive lagt på hjemmesiden under Generalforsamlingen 2020 efterhånden som vi modtager det.

Med venlig hilsen – og på gensyn

Bestyrelsen



Kontingent for 2019

Diverse Posted on Wed, April 24, 2019 09:50

Tid til kontingent! smiley

Hej alle,

Foråret
er over os, og så er det jo ved at være tid
til indbetaling af årets kontingent. Derfor lige denne reminder.
Kontingentet er i år på 400 kr., som kan indbetales på vores bankkonto i
Nordea:

Reg.nr.
2279
kontonr.
8133
003 895

eller med MobilePay
til nr.
16450.

Betalingsfrist er 30/4. Husk at anføre ejendommens adresse som besked til modtager – ellers kan
jeg ikke umiddelbart se hvilken ejendom der betales for.

NB: En opkrævning i papirudgave er lagt i alle postkasser. Der skal selvfølgelig kun betales en gang, selv om man både har fået papir og mail.

mvh
Niels Damgaard (kasserer)



2 P-pladser på egen grund

Diverse Posted on Mon, April 16, 2018 09:50

Lokalplanens regler om parkeringspladser på egen grund kan ses her
Henrik



Generalf. – beretning og referat.

Diverse Posted on Mon, April 16, 2018 08:24

Hej Alle
Formandens mundtlige
beretning på generalforsamlingen, var informativ og god. Tak for denne. Den
skriftlige, som udsendt efterfølgende, er informativ, men skal selvfølgelig
opfattes som oplæg til beretning og debat på generalforsamling.

Referat af debatten på
generalforsamling er derimod ikke helt fyldestgørende. Et væsentligt punkt som
jeg ikke finder korrekt refereret, var fra debatten omkring
hastighedsbegrænsning på vore veje.

Trafikken
på vores vej og herunder de mange parkerede biler blev rimeligt grundigt debatteret. Som
jeg opfattede debatten, var der en stor tilslutning til at få indført en form
for hastighedsbegrænsning. Om det skulle være skiltning, chikaner eller andet
form for hastighedsregulering, var der ikke enighed om.

Mht. de parkerede
biler var der nogen utilfredshed med deres placering på fortovet. Ofte er de placeret
på en sådan måde, at det ikke er muligt at passere med barnevogn og i grelle
tilfælde også personer.

Parkerede biler der er
korrekt placeret vil måske også være en form for hastigheds regulering.

Endeligt blev det
nævnt at der var flere der hade nedlagt deres “lovpligtige” parkering
på grunden. Formanden mente, at der er pligt til at etablere plads til min. to
biler på grunden.

Dette som supplement
til referatet af generalforsamling.

Mvh. S.Aa Eeg



« PreviousNext »