Blog Image

Medlemsinfo og -debat

Vil du have skriveadgang?? Så skriv til post@egebjerglund-syd.dk.

Bloggen blev oprettet til handlingsplanen for trafikstøj.
Nu bruges den til mere; det nyeste er om snemaskinen, trafikken i området samt advarsler om indbrud, etc.

Kriterier nu og tidligere; sammenhæng til bloktilskud?

PRIVATISERING AF VEJE Posted on Thu, November 11, 2010 22:26

Hej,
BallerupBladet i denne uge indeholdt bl.a. et læserbrev (Håkansson), der fortæller at kommunen i sin tid ønskede at overtage ca. halvdelen af vejene i Digterparken. Undertegnede har tidligere undret sig over de af politikerne anvendte udtryk (f.eks. “ældre” eller “lidt nyere” beboelsesområder) og fællesudvalgets omtale af en reduktion i bloktilskuddet ved privatisering af offentlige veje.

På den baggrund er sendt vedlagte to korte læserindlæg til BallerupBladet (det til Helle Tiedemann er nogle dage ældre end det andet). Begge indlæg ligger nu både i en ældre wordversion og i pdf.
Kommentarer er velkomne..
vh
Henrik



Så er forslaget lagt frem og borgmesteren raser

PRIVATISERING AF VEJE Posted on Fri, November 05, 2010 12:33

Hej,
DR har i formiddag haft flere indlæg om vejprivatiseringerne.
Lyngby-Tårbæk skyndte sig at vedtage en række privatiseringer lige inden loven blev fremlagt.
Det kunne de, fordi de havde gennemført den lovpligtige høring af de involverede grundejere.
Ministeren siger hertil bl.a. “Det må vi så se på”.
Se mere her.
Dér er også links til omtaler/interview i både radio og TV.

“Det kommer til at gå ud over borgerne, mener en stærkt utilfreds borgmester i Ballerup Ove E. Dalsgaard (A)” om fremlæggelsen af lovforslaget.
Se mere her.
Dér kan man bla. høre et radiointerview med Dalsgaard fra i morges.

Vh
Henrik



Så er det varslede lovforslag i høring

PRIVATISERING AF VEJE Posted on Thu, November 04, 2010 07:56

Hej,
Her til morgen er fra Høringsportalen modtaget information om, at det af trafikministeren varslede lovforslag er sendt i høring; se evt. forslaget i sin helhed her.
Det er endnu ikke studeret nærmere, men det synes at indeholde de bl.a. i TV varslede bestemmelser om privatisering (side 32).
Høringsfristen er den 16. november.
Vh
Henrik

PS: I bemærkningerne til lovforslaget synes kommentarerne til ikrafttrædelsesbestemmelserne at dække det i medierne varslede. Det ser for undertegnede ud som om (side 53 nederst og fremefter) det simpelthen er fastlagt, at hvis en kommune ved en fremskyndet procedure når at privatisere en vej i disse måneder; så vil sådanne veje af loven blive ændre til kommunevej igen, når de bestemmelser træder i kraft.
Det er da ikke blevet kedeligere….

PPS: Ifølge medierne er den vurdering korrekt; jf her.



Det blev – ikke overraskende – alle vore veje med få undtagelser

PRIVATISERING AF VEJE Posted on Wed, November 03, 2010 15:17

Hej,
Resultatet af Teknik- og Miljøudvalgets behandling af, hvilke veje der foreslås nedklassificeret, ligger nu på kommunens hjemmeside her.
Det er flyttet; her er nyt link.

De eneste af vejene i “det gamle Egebjerg” der ikke foreslås privatiseret blev (så vidt en farveblind kan tyde kortet):
Egebjergvej
Nordbuen
Syvendehusvej
samt naturligvis de veje, der allerede idag er private fællesveje.

Som det fremgår af kommunens hjemmeside påregnes i begyndelse af december iværksat en formel partshøring med en svarfrist på to måneder.
Derefter skal de indkomne bemærkninger, indvendinger, m.m. behandles – konkret og individuelt – inden den endelige beslutning kan træffes.
Hvis ministerens foreslåede skæringsdato for det varslede lovforslag – den 1. januar 2011 – holder, skulle en vedtagelse om privatisering ikke kunne få effekt før tidligst efter næste kommunalvalg.

Kommunen nævner fortsat de afsatte 14 mio til at bringe vejene i en forskriftsmæssig stand inden en overlevering. MEN der nævnes intet om fortovene! Det synes umiddelbart at forholde sig således, at ansvaret for f.eks. et brækket ben som følge af en snublen over en grov ujævnhed idag påhviler kommunen, men efter en privatisering grundejeren.
vh
Henrik



I aften beslutter udvalget hvilke veje, der skal omklassificeres

PRIVATISERING AF VEJE Posted on Tue, November 02, 2010 11:25

Hej,
Miljø og teknikudvalget behandler sagen i aften; se evt. her.
Det fremgår af bilag, hvilke veje der foreslås omklassificeret og hvilke, der er vurderet, men ikke foreslås omklassificeret. Bilagene vil efter Teknik og Miljøudvalgsmødet blive lagt på kommunens hjemmeside.

Følgende fremgår endvidere af dagsordenen:

“Miljø & Teknik vil gennemføre den lovpligtige partshøring efter reglerne i kapitel 9 i Lov om Offentlige Veje. Ifølge §90, stk. 5 skal Kommunalbestyrelsen, der er vejmyndighed, kundgøre beslutningen i de stedlige blade (d.v.s. Ballerup Bladet). Endvidere skal ejere og brugere af ejendomme, der må skønnes at blive berørt af beslutningen, underrettes. Det vil ske gennem et brev til hver enkelt.

Hver enkelt berørt grundejer vil endvidere modtage information om, at de kan købe ydelsen med drift og vedligehold af vejen hos Kommunen. Miljø & Teknik arbejder på at sammensætte nogle ”pakker”, som de kan vælge imellem. Det vil dog være en betingelse, at hele vejstrækninger tilmelder sig. Såfremt 2/3 af grundejerne (målt efter deres økonomiske bidrag til vedligeholdelsen) ønsker en sådan ordning, vil de resterende være tvunget med i ordningen.

Kommunalbestyrelsen har som bekendt afsat 14 mio.kr. til at foretage ekstraordinær vedligeholdelse af vejene i tilknytning til overdragelsen. Miljø & Teknik har derfor iværksat, at vejene er gennemgået af Cowi A/S med en specialudrustet vogn, der fotograferer vejen. Denne fotografering sammenholdt med vejdirektoratets statusgennemgang danner baggrund for et skema, der udviser status for vejens vedligeholdelse og dermed også behovet for opretning i forbindelse med overdragelse til grundejerne. Materialet vil indgå i den forestående høring. “

Vi bør eventuelt være opmærksomme på, at forvaltningslovens krav bl.a. om partshøring altid vil være gældende med mindre parten stilles mindst lige så gunstigt i anden lovgivning; jf. ovennævnte henvisning til Vejlovens kapitel 9.

Vh
Henrik
PS: Sagen skal i henhold til indlæg af Helle Tiedemann i BallerupBladet efterfølgende behandles i kommunalbestyrelsen den 29. november.



Dalsgaards breve til ministeren og Trøjborg

PRIVATISERING AF VEJE Posted on Thu, October 28, 2010 15:04

Hej,
Kommunen har igår oprettet et nyt banner om vejsagen på deres hjemmeside, hvor bla. ovennævnte kan ses.
Se her.
Den giver lidt bedre overblik, men forekommer noget énsidig.
vh
Henrik



Transportministeriet har skrevet til kommunen

PRIVATISERING AF VEJE Posted on Tue, October 19, 2010 12:14

Hej,
I henhold til Ballerupbladet idag har trafikministeriet bedt kommunen fremsende “det beslutningsgrundlag og det sagsmateriale, der ligger til grund for nedklassificeringen” af veje.

Det præciseres samtidig, at “en nedklassificering først og fremmest skal være begrundet i trafikale forhold, navnlig vejens betydning i kommunens samlede vejnet”.

Der er på Ballerupbladets hjemmeside flere læserbreve bl.a. om vejskatten, herunder fra Kjeld Guldbrandsen. De kan ses her.

vh
Henrik



Kommunalbestyrelsesmødet om budget 2011, herunder besparelserne

PRIVATISERING AF VEJE Posted on Fri, October 15, 2010 12:55

Hej,
Materialet fra mødet og ordførernes taler kan nu ses her.

Der kan du også se budgettet for iår, seneste regnskab, m.m.
vh
Henrik
P.S. Citat fra Helle Tiedemanns valgprogram ved seneste valg:”Vores veje, stier og fortove skal vedligeholdes.”



« PreviousNext »