Blog Image

Medlemsinfo og -debat

Vil du have skriveadgang?? Så skriv til post@egebjerglund-syd.dk.

Bloggen blev oprettet til handlingsplanen for trafikstøj.
Nu bruges den til mere; det nyeste er om snemaskinen, trafikken i området samt advarsler om indbrud, etc.

Så er der ryddet

Diverse, Sneordningen, Trafiksikkerhed Posted on Sun, December 24, 2023 12:06

Så er fortovene til at færdes på!

Dog holder der mange biler på fortovet og der er der ikke blevet ryddet!

God jul til alle i Egebjerg!

Snemanden

Nu sænker julefreden sig også for mig!



Tur starter

Uncategorised Posted on Sun, December 24, 2023 08:18

Jeg starter op nu for at køre en runde her i formiddag!

Snemanden



Måske mere sne

Uncategorised Posted on Sat, December 23, 2023 20:08

Hvis der i nat eller tidlig i morgen falder mere sne vil der blive kørt en runde i morgen formiddag.

DMI lover plus grader om eftermiddagen

Snemanden



Stop udvidelsen af Ring 4

Diverse, Ring IV støjen, Trafiksikkerhed Posted on Tue, December 19, 2023 10:19



Underskriftsindsamling
Området syd for Hareskoven og nord for Fedtmosen er en del af et naturskønt villakarter, der er sammenhængende med Hareskovby.
Dette område er allerede brutalt gennemskåret af Ringvej 4 Nord.
Mange parceller og ejendomme ligger ualmindeligt tæt på denne trafikerede vejstrækning, og beboerne på både nord- og sydsiden har gennem årerne været plaget af det meget høje
støjniveau, med miljømæssige gener til følge.
Der blev for ca. 15 år siden etableret støjværn, samt efterfølgende ændret fartbegrænsning fra 80Km/t til 70Km/t og igen efterfølgende etableret en “rød” midterzone. Alt for at få
nedbragt støjgenerne. Dette er dog langt fra nok, og beboerne er stadig støjplagede.
Vi protesterer imod en udvidelse af Ring 4 til 4 spor, fordi det vil give væsentligt forøget biltrafik, som vil medføre forøgede støjgener og mere luftforurening. Disse to faktorer er som
bekendt fra WHO meget helbredsskadelige. Vi arbejder for at få nedbragt de alvorlige miljøgener, som i øvrigt også vil forringe vores ejendommes værdier yderligere. Da man endnu ikke
ved hvad udspillet ender med af antal af vejbaner, cykel/gangsti og busbaner, er der desuden en risiko for, at der vil blive foretaget ekspropriationer af flere ejendomme.
Medunderskriver tilslutter sig herved med sin underskrift nedenstående:

  1. Jeg protesterer på det kraft igste imod , at Ring4 Nord udvides til en 4-sporet aflastningsvej for det omkringliggende motorvejsnet.
  2. Jeg opfordrer til en yderli gere hastighedsnedsættelse, for at opnå et tåleligt støjniveau, mindske luftforureningen, og gøre det lettere for den bløde trafik at krydse Ring 4

Jeg har som formand skrevet under på ovenstående!



Egebjerg Fælleshus?

Diverse Posted on Wed, December 06, 2023 10:30

Hvad skal der ske med Egebjerg Fælleshus?
Vi har flere gange her i Egebjergbladet efterlyst nye bestyrelsesmedlemmer/medhjælpere. MEN
UDEN RESULTAT.
Nu er det rigtigt alvorligt!! Mindst 1 af de bestående bestyrelsesmedlemmer ønsker ikke at
fortsætte efter generalforsamlingen, som afholdes i marts 2024, og er der ingen der stiller op i
stedet, vil konsekvensen være, at
FÆLLESHUSET MÅ LUKKE
Lukkes Fælleshuset vil det blandt betyde:
• at der fremover ikke kan afholdes private fester i huset.
• at Egebjergklubben og andre interesseforeninger m.v. (bl.a. bridge, seniorklubben, Øl&Vin,
Sang, Modne Kvinder, Yoga, LOF) ikke længere kan afholde deres aktiviteter i huset
• at grundejerforeninger m.v. ikke kan afholde generalforsamlinger/møder i huset.
Da vi jo endnu ikke kender fremtiden for Fælleshuset, vil al reservation til udlejning blive stoppet
pr. 31/12-2023, således at forstå, at huset så ikke kan lejes/reserveres til aktiviteter der starter
efter 30. juni 2024.
Hvis vi ikke senest 15. januar 2024 får tilsagn om nye bestyrelsesmedlemmer/hjælpere, vil vi
tage de nødvendige skridt, for at Fælleshuset kan overdrages til Ballerup Kommune.
Fælleshusets bestyrelse består p.t. af en gruppe på 5 ældre (gennemsnitsalder ca. 78 år) frivillige
og dedikerede beboere i Egebjerg. Vi står for den indvendige vedligeholdelse af Fælleshuset og
passer udlejningen af huset.
Bestyrelsesarbejdet i Fælleshuset er ikke særligt arbejdsbelastende, MEN der skal regnes med at
man i enkelte weekender skal stå for udlejninger (aflevere nøgler til lejer, påse at lejer ved
nøgleaflevering, har efterladt Fælleshuset i samme rengjorte stand, som det blev modtaget).
Vi mødes 4-6 gange om året, hvor vi under hyggelige former planlægger vedligeholdet af
Fælleshuset og fordeler vagterne for hvem der udleverer nøgler m.v.
Hvis du vil høre mere så kontakt os enten på telefon 30502596 (Svend Jensen) eller pr. mail via
post@egebjergfaelleshus.dk. Man kan også møde op i Fælleshuset den 14. december, hvor
repræsentanter for bestyrelsen vil være til stede mellem kl. 19 og 20.
Bestyrelsen



Så er der ryddet

Diverse, Sneordningen, Trafiksikkerhed Posted on Thu, November 30, 2023 23:11

nu er jeg træt og går til ro

Snemanden



Næste runde snerydning

Diverse, Sneordningen, Trafiksikkerhed Posted on Thu, November 30, 2023 15:33

Starter kl 18:45
Husk at det tager ca. 4 timer før jeg har været rundt på det hele.

Snemanden



Så er der ryddet sne

Diverse, Sneordningen, Trafiksikkerhed Posted on Thu, November 30, 2023 08:45

Stod tidligt op og begynde at rydde sne,

så nu er der ryddet alle steder.

Hvis der falder mere sne tager jeg en tur igen!

Snemanden



« PreviousNext »