Efter de seneste henvisninger fra regeringen omkring coronavirus i Danmark , udsættes/aflysning spisning og generalforsamlingen i morgen den 12-3-20.
Foreløbig på ubestemt tid.
Bestyrelsen
Bloggen blev oprettet til handlingsplanen for trafikstøj.
Nu bruges den til mere; det nyeste er om snemaskinen, trafikken i området samt advarsler om indbrud, etc.
Efter de seneste henvisninger fra regeringen omkring coronavirus i Danmark , udsættes/aflysning spisning og generalforsamlingen i morgen den 12-3-20.
Foreløbig på ubestemt tid.
Bestyrelsen
Nedenstående email fra datteren af en nær ven har skærpet undertegnedes opmærksomhed på sagen:
“Dato: 9. marts 2020
Emne: Brev fra “Norditalien”
Kære alle,
Vi begynder nu tredie uges husarrest og har det godt. Supermarkedernes hjemmelevering fungerer endnu og vi har heldigvis masser af plads herhjemme til at komme af med overskydende energi.
Det sidste har jeg efterhånden mindre af – ud over mit almindelige arbejde i smart-working (hjemmekontor) har vi en række krise-tiltag der røver tid, også fra weekenden. Derudover er jeg nu igen mor på fuld tid OG skolelærer fordi min syvårige endnu ikke er selvstændig med den nye online-skole der er ved at komme på benene.
Hele min region er nu lukket, dvs varer må gerne flyttes på tværs af grænser (hvis man da ellers kan finde chauffører nok) og folk må gerne tage på arbejde et andet sted hvis de har en erklæring fra deres arbejdsgiver.
Har man så overreageret?
NEJ!
Vi er gået fra 15 til snart 8000 positive på 16 dage, de døde nærmer sig i skrivende stund 400 – Italien har overgået Iran i %.
Hospitalerne har ikke flere senge på intensivafdelingerne og overlægerne bliver kaldt på arbejde midt om natten for at sortere alle de ikke-døende patienter fra og sende dem hjem eller til hospitaler uden for de ramte zoner. Operationer bliver udskudt, sundhedspersonale bliver kaldt tilbage fra ferier og orlov, og pensionerede læger bliver bedt om at træde til. Man estimerer at vi vil mangle circa 20000 (ja, tyvetusind) ansatte på hospitalerne hvis det fortsætter bare lidt endnu.
Italien var for to uger siden som Danmark idag. Mange tog let på nyhederne om smittede – det var jo bare i et mindre område syd for Milano.
Heldigvis lukkede skolerne så mange virksomheder følte sig nødsaget til at sende medarbejderne hjem for at passe ungerne. Smart-working blev udbredt, selv i den offentlige sektor, museer lukkede, sportsklubber lukkede, selv kirkerne lukkede – og alligevel blev mange ved med at gå på arbejde, cafe, bar, diskotek osv – og smitten er fortsat.
Unge stærke mennesker ligger nu på intensiv. De klarer det måske men det gør deres ældre/udsatte familiemedlemmer måske ikke. Mange andre er symptomfri og derfor ikke klar over at de kan smitte videre.
Denne voldsomme regionslukning (16 millioner mennesker) var nødvendig for at få folk til at blive hjemme og dermed forhåbentligt stoppe den videre smitte og det øgede behov for hospitalspladser.
Gør hinanden en tjeneste – stop smitten inden Danmark kommer i samme situation – og bliv så vidt muligt hjemme!!
Del gerne denne mail, men ikke min mailadresse.”
Ballerup kommune er i gang med at forbinde kommunens institutioner med hurtig internet via glasfiberkabler. I år skal der graves rør/fiber fra Digterparken til blandt andet Rosendal og Egebjergskolen (Skovejens Skole Øst), så institutionerne i området kan forbindes til hurtig internet. Senere skal andre institutioner forbindes og der skal blandet andet graves ved Egebjerghuse, langs Egebjergvej og dele af Syvendehusvej. Dette indenfor 1-3 år. Ballerup kommune vil (og må ikke) forbinde fiber til private.
Men andre internetudbydere tilbydes samgravning eller ledig kapacitet af Ballerup kommune. Det er selskaber som fx Gigabit, DanskeNet og TDC/Yousee. I forbindelse med nedgravning af nye kabler til vejbelysning fik Digterparken tilbudt fiber-internet fra Gigabit. Prisen pr. ejendom var ca. 12.000 kr., afængig af hvor meget der skulle graves, og dette er inklusiv 5 års internet abonnement (altså ca. 200 kr. per måned i snit). Arbejdet er omfattet af Bolig-Job-ordningen – dvs. der er tilskud i form af ”håndværkerfradrag” til etableringen. Samtidig forøges værdien af ens ejendom ved evt. salg.
For at give tele/internetudbyderne en ide om, hvor stor interessen er i Egebjerg for at få hurtig internet over fiber, prøver vi i grundejerforeningen at lodde stemningen. Er interessen stor nok, vil et af selskaberne måske tilbyde fiber på villavejene, evt. uden at vente på kommunen (som alligvel ikke graver på villavejene i vores område). Vi regner med at der skal være interesse fra mindst 25%.
Derfor vil vi meget gerne høre fra dig/jer, hvis i har interesse. Dette er ikke en bindende tilmelding, men kun en helt uforpligtende tilkendegivelse.
Skriv til Jørn Ishøi på mail: joern_ishoei@msn.com
For at lære mere og høre om nogle praktiske erfaringer, har vi inviteret formanden for Digterparkens grundejerforening, Lisette Carlsson, til at komme og fortælle om deres erfaringer med etablering af fibernet fra Gigabit på vores generalforsamling d. 12/3 2020 i Egebjergklubben.
Vi håber at se og høre fra rigtig mange af jer.
mvh Bestyrelsen
Torsdag den 12. marts 2020 kl. 18:00 i Fælleshuset, Agernhaven 8
Program:
18:00 Fællesspisning for hele familien
Traditionen tro byder foreningen på en bid mad FØR selve generalforsamlingen, så de små også kan være med (og måske nå hjem igen før den ”kedelige” del begynder). Kom og få en snak med naboerne!
18:30 Oplæg om fiber-internet
Lisette Carlsson, som er formand i Digterparkens grundejerforening, kommer og fortæller om deres erfaringer med etablering af fibernet.
19:00 Generalforsamling med dagsorden i henhold til vedtægterne:
2. Formandens beretning – kom og hør hvad der er foregået i det forgangne år.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse eller anden beslutning. Det reviderede regnskab er vedlagt denne indkaldelse.
4. Fastsættelse af kontingent og evt bidrag. Her foreslår vi at fastholde det nuværende kontingent på kr. 400,- pr. år.
5. Forslag fra bestyrelsen og medlemmerne.
Bestyrelsen har denne gang ingen forslag.
Forslag fra medlemmerne skal være formanden eller et andet medlem af bestyrelsen i hænde senest d. 27. februar 2020.
6. Valg af kasserer – Niels Damgaard er villig til genvalg.
Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer – Lisbeth Jensen er villig til genvalg, Dennis Rilorin fratræder, og ønsker ikke genvalg. Gert Friis stiller op som ny medlemskandidat.
Valg af 2 suppleanter – Marco Frederiksen er villig til genvalg.
Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant. – Jens Brunsgaard er villig til genvalg som revisor.
7. Eventuelt
For at vi kan sørge for den rette mængde mad, beder vi jer sende en mail til post@egebjerglund-syd.dksenest torsdag d. 5. Marts 2020, med dit navn og din adresse og antal af personer der deltager til spisning.
Bemærk: Tilmelding er ikke nødvendig, hvis man kun deltager i selve generalforsamlingen.
Så er der fejet fortov alle steder.
Snemanden
Så kommer det endeligt!
40 km. i Egebjerg!
Gå ind i Google og søge på ”Vi sænker farten i Egebjerg”.,
hvis du vil se hvor der kommer 40 KM.
Formanden
Så kommer det endeligt!
40 km. i Egebjerg!
Gå ind i
Google og søge på ”Vi sænker farten i Egebjerg”.,
hvis du vil se hvor der kommer 40 KM.
Formanden
Hej,
Her til morgen er set en mindre mand med rygsæk snuse rundt på veje og i haver; Og i mindst ét tilfælde er han endda antruffet inde i et hus. Han spurgte så efter at låne værktøj til reparation af sin cykel; han var til fods!
Politiet er alarmeret!
Og på nettet er set en advarsel om to mænd, der bevæger sig “snusende” rundt på andres ejendom. De er i en stor hvid kassevogn – SL KC702 – set på vej ind i Skovlunde.
Det her er ikke lagt på Nabohjælp.dk, da de åbenbart har ændret deres system til noget APP-baseret, som jeg ikke er tilmeldt.
Vh
Henrik