Vejdirektoratet oplyser at støjkortene for Ring IV er beregnet udfra en normalt støjende belægning, ikke den faktiske – meget støjende – belægning. Det betyder at kortene undervurderer vores støj fra Ring IV med mindst 2 dB. Først når belægningen en gang bliver skiftet kommer vi ned på – eller forhåbentlig under – kortenes støjangivelser.
Støjkort og belægning
Ring IV støjen Posted on Thu, March 19, 2009 11:04- Comments(0) https://blog.egebjerglund-syd.dk/?p=231
Borgermødet torsdag – interessant drejning i BallerupBladet
Ring IV støjen Posted on Tue, March 17, 2009 16:52 Hej,
På vanlig vis har kommunen i dagens nummer af BallerupBladet (side 15, nederst) annonceret afholdelsen af borgermødet på torsdag.
Formuleringen forekommer imidlertid undertegnede ret usædvanlig, jf. dette udpluk med mine fremhævelser:
” Kommunen vil … afholde en høring om udkastet på et åbent borgermøde på Rådhuset.”.
I næste afsnit omtales så den almindelige skriftlige høring, som Jan Coln og Jan Henriksen har afgivet høringsvar til, jf. deres tidligere indlæg her på bloggen.
Men ovennævnte formulering med “på” indikerer for mig at se, at indlæg på borgermødet på torsdag vil blive betragtet som et høringsbidrag, formentlig som supplement til de skriftligt afgivne høringsbidrag.
Og her gælder: jo flere des bedre.
Mvh
Henrik
- Comments(0) https://blog.egebjerglund-syd.dk/?p=232
Ring4 støjen
Ring IV støjen Posted on Tue, March 17, 2009 11:48Hermed betragtninger om ringvejen fra beboerne på Pæremosevej 25 A.
Vi har boet her siden 1965 og har fulgt udviklingen af ringvejen. Vores have vender ud til åbne marker, og vi er derfor i 1. række, hvad angår støjen fra vejen.
Støjen fra ringvejen blev meget generende efter der blev lagt ‘spareasfalt’ på for mange år siden. At der er lavet lyskryds ved Hækmosen og krydset Nordbuen/Klausdalsbrovej, gør blot generne større, med stop og igangsætning af bilerne. Biltrafikken er naturligt også blevet intensiveret de sidste mange år. Især de mange virksomheder i Lautrupområdet har trukket mange bilister til, både morgen og aften.
I forbindelse med vurdering af huset i efteråret 2008 fik vi fra flere ejendomsmæglere den besked, at støjen fra ringvejen nedsatte vurderingen med ca. 300.000.
Vi håber naturligvis generne kan afhjælpes med støjværn eller ny asfalt, så vi igen kan nyde haven mod syd og ringvejen.
Med venlig hilsen
John og Inge Kjær Nielsen, Pæremosevej 25 A
- Comments(0) https://blog.egebjerglund-syd.dk/?p=233
Høringssvar til kommunen
Ring IV støjen Posted on Tue, March 17, 2009 11:01Til Ballerup kommune, høringssvar på udkast til støjhandlingsplan.
Kommunen har sendt sin støjhandlingsplan til høring. Den omfatter også statsvejene i kommunen, herunder Ring IV, som undertegnede, Tina Vesthede og Jan N. Henriksen fra Pæremosevej 23 i Egebjerg, har været genbo til siden 1994. Pæremosevej 23 er beliggende 80 meter fra Ring 4 uden bevoksningen mellem grunden og vejen.
Støjgenerne er tiltaget hvert år, hvor undertegnet har boet på Pæremosevej 23. Støjen er tiltaget fra næsten ingenting i 1994 til lidt af en støjbelastning i dag. Støjen stammer ikke fra bilernes motor, men fra bilernes dæk, hvilket øges i vådt vejr.
Ved indhentede oplysninger fra Amtsgården, Rene Langhoff (RL), lokal 26 85, i 1997 om belægningen på Ring 4 fra Åvej til Frederikssundvej blev det oplyst, at belægningen er en ABS 16 (Asfalt Beton med nedtrykkede Skærver 16 mm) pålagt i 1990 og påregnet levetid på 17 år. I følge RL er det “ den mest larmende vejbelægning” og “ nok ikke en vejbelægning, som man ville have valgt i dag”. Når man kikker på vejbelægningen i dag består den kun af skærver i overfladen, asfalten er slidt helt væk og betonen ligger under skæverne og søger for at de ikke skrider. Det skal bemærkes at vejstrækningen Ring IV fra Hillerød motorvejen til Åvej fik skiftet vejbelægningen i 96. En helt anden type asfalt, mere mørk og blød, der giver væsentligt mindre larm inde i bilen.
Amtet havde først og senere Vejdirektoratet i deres projektplan påregnet en udskiftning senest i 2008. Dette har jeg løbende fået bekræftet – end til sidste år da jeg rykket for, hvornår de nu gik i gang. Så var svaret at midlerne var blevet beskåret og det politik var bestemt at i værdsat denne støjmiljøundersøgelse. (suk).
Det er meget godt med en undersøgelse, men i vores tilfælde trækker man bare plagen i lang drag. Vi ville have været bedst tjent med den opredelige plan om udskiftning af vejbelægningen i 2008, når den er så nedslidt. Vi kan jo så håbe på en belægning med den mest støjreducerende effekt, som kan opdrives og at midlerne nu findes.
Denne henvendelse drejer sig kun om at få asfalten på Ring IV, ikke om støjskræmme, da der er flere paramenter og løsninger som skal undersøges. Men noget så simpelt som at komme asfalt på en vej, hvor asfalten har været slidt totalt væk i flere år, så bilerne kun køre på beton og skræver.
Med denne henvendelse håber jeg at kommunen vil giver sin anbefaling med til Vejdirektoratet om højt prioritering af nyt asfalt på Ring IV.
Mvh Tina Vesthede og Jan N. Henriksen
- Comments(0) https://blog.egebjerglund-syd.dk/?p=234
Konstant støj efter den nye belægning
Ring IV støjen Posted on Sun, March 15, 2009 22:47Da vores genbo for ca 13 år siden overvejede at købe sit hus, spurgte han os, om vi var generet af støjen fra ringvejen. Vi svarede ham, at vi bemærkede støjen ved en vis vindretning. Siden dette er der kommet ny belægning på ringvejen, og siden har vi været rigtig generet og kede af støjen. Nu hører vi den hele tiden og især om sommeren, når det er havetid er det meget ubehageligt. Jeg er sikker på, at det har forringet vore huses værdi betydeligt. Da vi ved, det kan lade sig gøre at fjerne støjen, må det være rimeligt at tilgodese også os i Egebjerg med aktiv støjdæmpning.
Venlig hilsen Susanne Svenningsen
- Comments(1) https://blog.egebjerglund-syd.dk/?p=236
Borgermødet på Rådhuset starter kl. 1900
Ring IV støjen Posted on Sun, March 15, 2009 22:43Hej,
Knud Nutzhorn har bedt om at få tidspunktet præciseret.
Du kan se mere om det her
Det er normalt i kantinen på Rådhuset, dvs separat indgang i højre side;
Men som regel er der tydelig udendørs skiltning.
OK?
Vh
Henrik
- Comments(0) https://blog.egebjerglund-syd.dk/?p=237
Støj fra Ringen
Ring IV støjen Posted on Sun, March 15, 2009 18:04Nu må jeg også give mit pip med i koret af
kommentatorer, selvom jeg ved gennemlæsning af de hidtil indkomne indlæg er sagt
næsten det hele. For alle os der bor på den “forkerte” side af Pæremosevej og
givetvis for mange andre i foreningens område er Ring IV blevet et stadig større
og større problem på grund af den stadig stigende trafik. Som det så rigtigt er
fremhævet er opholdet på den sydvendte terrasse ikke den afslappende oplevelse
det har været tidligere, og der er jo intet der tyder på at trafikstøjen bliver
mindre snarere tværtimod. Der har jo tidligere været røster fremme om en
udvidelse af Ringen med ihvertfald et yderligere spor.
Jeg kan kun opfordre så mange som muligt at møde op
til borgermødet. Det kunne jo være at Henrik, der har bygget en meget fin side
op til denne debat, ville understrege tidspunktet ?
Mange hilsener
Knud Nutzhorn
Pæremosevej 15
- Comments(1) https://blog.egebjerglund-syd.dk/?p=238
Skriv kommentarer til støjen fra ringvejen nu
Ring IV støjen Posted on Sun, March 15, 2009 14:17Vi har tidligere fået afslag på støjdæmpning med den begrundelse, at der ikke var nok, som var væsentlig generet af støjen.
Jeg går ud fra, at de gældende støjgrænser er fastlagt ud fra nogle trivsels- og sundhedsmæssige undersøgelser, og det er da lige generende og skadeligt for de berørte, uanset om man er få eller mange.
Her på bloggen er der mulighed for at finde ud af, hvor mange der er generet af støjen, og derfor er det vigtigt, at vi alle sammen opfordrer naboer og genboer til at skrive, for på den måde kan vi forhåbentlig være med til at påvirke beslutningen.
Det er ikke sikkert, at det hjælper at skrive, men det er helt sikkert, at det ikke hjælper at lade være.
Ingrid og Finn Madsen
- Comments(1) https://blog.egebjerglund-syd.dk/?p=239